Sy i jersey: Sådan laver du en pæn halsudskæring!

Nogle gang kan det med at sy i jersey være en udfordring – selv for erfarne syere, når de ikke er vante til de teknikker der skal bruges.

I det gratis mønster du får, når du melder dig til mit nyhedsbrev, er der en grundig trin-for-trin gennemgang af hvordan du syr t-shirt’en, og også hvordan du laver halsudskæringen.

Men for omkring 25% af alle syere (gå jeg ud fra – det er i hvert fald nogenunde sådan det er for resten af befolkningen) er det meget nemmere at lære noget, når de får informationerne med video og lyd. (Det har noget at gøre med læringsstile – en af de ting jeg syntes var super spændende at arbejde med da jeg var lærer…)

Derfor har  jeg lavet den her video, så alle kan lære at sy jersey – og især lære at lave en pæn halsudskæring med en halskant, der hverken flaner eller rynker.

Hvis din læringsstil er mere hen i mod tekst og billeder, så følger der da også lige en forklaring her:

Sådan syr du halskanten når du skal sy i jersey

Gør halskanten klar: Halskantens længde

For at finde ud af hvor lang din halskant skal være, skal du måle hvor lang halsudskæringen er, og trække ca. 15% af længden fra. Så får du en halskant, der ikke flaner eller strækker.

For eksempel:
Hvis din halsudskæring ialt måler 69 cm (det er det samme som 2 x 34,5 cm), skal halskanten måle (69 cm – 15%) = 59 cm.

sy jersey halskant

Læg skuldesømmene over hinanden og mål halskantens længde

Fold halskanten på langs, vrang mod vrang og pres den. Klip den til ønsket længde.

Fold halskanten op og sy enderne sammen med 1 cm sømrum, så kanten bliver til en ring, ret mod ret.

sy i jersey halskant

Pres halskanten til halv bredde, afmål og sy halskanten sammen til en ring.

 

4 deling af halsudskæring og kant:

Del halsudskæringen og halskanten eller elastikken i fire lige store dele efter følgende metode:

Med halsudskæringen: Læg skuldersømmene oven på hinanden så du dermed kan finde og markere Midt For og Midt Bag med en nål hver. Læg nu midt for og midt bag over hinanden så du kan finde kvartdelings-punkterne. Sæt nåle i kvartdelings-punkterne.

halsudskæring og halskant når ud syr jersey

Del halsudskæringen i 4 lige store dele

Med halskanten: Sæt en nål ved sømmen (midt bag) og en ved den modsatte fold (midt for). Placér nålene over hinanden og sæt nåle ved kvartdelings-punkterne.

 

Del halskanten i 4 lige store dele

Del halskanten i 4 lige store dele

Påsyning af halskant:

Hæft halskanten til halsudskæringen, ret mod ret, ved at matche nålene fra firdelingen og lade de rå kanter fra halskanten flugte med den rå kant på halsudskæringen. Sæt evt. flere nåle, imens du strækker halskanten.

Nål halskanten til halsudskæringen

Nål halskanten til halsudskæringen

Sy halskanten fast mens du strækker i den så nålene passer sammen. Pres sømrummet nedad.

 

Den færdige t-shirt. Mønstret er det gratis  Kirsten Kimono T-shirt mønster, som du får når du skriver dig op til mit nyhedsbrev.

Den færdige t-shirt. Mønstret er det gratis Kirsten Kimono T-shirt mønster, som du får når du skriver dig op til mit nyhedsbrev.

Vil du lære mere om syning i jersey – eller om syning i det hele taget? Så tag et kig på mit kursusforløb: “Lær at sy dit eget tøj”. Her kommer vi igennem lynlåse, jerseysyning, indsnit og meget mere. Se mere om kurset HER.