Syteknik til stærkere lommer

Johanne, MariaDenmarks praktikant, har også lavet en vejledning til hvordan du kan sy lommen så den bliver ekstra stærk og ekstra pæn:

Sådan bliver dine lommer pænere og stærkere

– Trin-for-trin guide til syteknikken bag stærke lommer

I denne blog post vil jeg vise hvordan du kan sy din lomme på, så de holder bedre, når du putter ting i. Og så ser denne syning bare godt ud!

Du starter omkring 2 cm fra den øverste kant, i punkt 1. Syningen er pænest tæt på kanten, så omkring 2-3 mm fra kanten. Dette gælder også i den øverste kant. Du syr derefter igennem punkt 2 til punkt 3.

Drej stoffet, med nålen stadig siddende i stoffet og sy nu 2-3 sting mod modsatte hjørne, og dette bliver til punkt 4.

Fra punkt 4, syr du ned til punkt 2, drejer stoffet og syr gennem punkt 1. På denne måde, vil syningen ikke gå op.

Sy igennem punkt 1, 5 og 6 og fortsæt med en kantstikning til du når det modsatte hjørne.

Her benytter du selvfølgelig samme teknik, bare modsat rækkefølge. 

Det færdige resultat kommer derfor til at se således ud;

Nu har du en stærk lomme, som også har fine detaljer.

Hvis du bruger ensfarvet stof, så kan du evt. bruge en anden farve tråd til at fremhæve det flotte håndværk, som du har brugt i lommen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *