Beskrivelse
IG: #MariaDenmark407
Om MariaDenmark Annika kjole med bådhals:
Annika er en helt klassisk kjole til kraftig jersey, med let pencilform og en særlig bådhals. Bådhalsen er nemlig lavet med indbygget belægning, så den ikke skal kantes. Kjolen er tætsiddende om barm og hofter og lidt løsere om maven og den har søm midt-bag, for en optimal pasform. Desuden er der en lille slids midt-bag.. Annika har 3/4 lange ærmer, men du kan nemt afkorte eller forlænge dem. Sy din Annika-kjole i en Ponte de Roma, Jaquard-jersey eller vinterjersey.
Størrelser:
Mønstret er i alle størrelser fra str. 34 -54! Vælg størrelsen efter din overvidde. Du kan evt. glide mellem størrelserne, hvis dine mål er i forskellige størrelser.
Betaling og levering
Du betaler via den sikre betalingsløsning Paypal, hvor du kan betale enten med din Paypal konto eller med et hvilkensomhelst betalingskort, f.eks. dit Mastercard eller Visa-Dankort. Du kan også vælge at betale med MobilePay, men så skal du påregne lidt leveringstid. Mønstret er et PDF mønster, som du kan downloade til din computer, ved at følge linkene i din ordrebekræftigelse, som bliver sendt til dig når du har betalt, og printe på din hjemmeprinter, ved at følge instruktionerne i mønstret. Du kan også oprette dig som bruger inden betalingen og derved have adgang til at downloade mønstret direkte fra siden (+ få opdateringer, hvis der kommer ændringer senere). Du skal have det gratis program Adobe Acrobat Reader installeret på din computer for at læse og printe mønstret korrekt. Gem mønstret på din computer før du åbner det i Adobe Reader og printer det derfra. Selve mønstret er på 18 sider i A4-versionen og 9 sider, hvis du printer A3-versionen. Du får også mønstret i en A0-version som du kan få printet på en storformat-printer, fx i en kopi-butik. Hvis du ikke ser ordrebekræftigelsen i din indbakke straks efter at du har gennemført købet, skal du tjekke dit e-mailprograms spam-mappe eller promotion-mappen. Der kan dog gå længere tid hvis du betaler med MobilePay.
Stofvalg og stofforbrug
Dette mønster er designet til kraftigere jersey som Ponte de Roma, Jaquard-jersey eller vinterjersey. I tabellen herunder kan du se hvor meget stof du skal bruge til en kjole.
Øvrige Materialer
Du skal også bruge tråd, der passer til dit stof og en stræk-tvillingenål, hvis du vil lægge op med tvillingenål.
Hjælp til syning af Annika Kjole med Bådhals
Annika er ret nem og hurtig at sy, men nogle teknikker kan alligevel forklares lidt mere i dybden. Se mere her: Post med tilretningstips og detaljer om Annika
Video med syning af halsudskæring og skuldre:
Annika-kjolen på Instagram
[instanow hashtag= mariadenmark407 show_hashtag= 1 window= 1 logo= 1 style= default media= 20 link= file layout= grid columns= 3 lm_num= 6 ]