[av_textblock size=” font_color=” color=”]
IG: #wardrobesewing2017
Sy til din garderobe!
I år skal det være! I år vil jeg bygge en garderobe, der virker for mig. Jeg vil sy til mig selv, i stedet for til giner. Og jeg vil bruge det tøj, jeg syr.
Har du det også sådan?
I så fald vil du I løbet af året finde masser af støtte og tips og ideer til at få en velfungerende garderobe. En garderobe, der passer til dig, din stil og ikke mindst, din livsstil . Du finder det lige her på MariaDenmark-bloggen og ovre på Sysiden.dk.
Hvordan syr man til sin garderobe?
Der er mange måder at gribe det, med at sy en garderobe, der fungerer godt, an på.
En af dem er, at planlægge en (eller flere) capsule-garderobe. Det er et princip der går ud på at du vælger en farve eller et tema og så planlægger du en garderobe med 11, 15 eller 37 (!) styles, der kan bruges sammen, med et meget stort antal kombinationsmuligheder.
Det virker altså ikke rigtig for mig. (og jeg har forsøgt – flere gange).
Dels har jeg nok en tendens til at overvurdere hvad jeg egentlig vil gå med, ved at forsøge at ændre min stil samtidig. Dels vil jeg gerne i gang med at bruge tøjet med det samme jeg har syet det, og så kan det ikke nytte noget at det først rigtigt virker når jeg har syet 11 dele!
Og så er der også det der med at syning for mig er kreativt og lystbetonet. Derfor bliver jeg tit inspireret af en eller anden ting og styrter i en fuldstændig anden retning end min plan… (Shiny objects syndrom)
I hvert fald har jeg aldrig fuldstændig gennemført en SWAP (Sewing-With-a-Plan) selv om jeg har forsøgt flere gange.
Så denne gang vil jeg gribe det anderledes an.
Jeg vil begynde med at sørge for at jeg har gode basis-ting i min garderobe. Nemlig tøj, der kan bruges sammen med og til at understøtte de mere spændende stykker tøj med sjove detaljer. For så kan jeg komme i gang med at bruge mit nysyede tøj med det samme. Den eneste regel jeg har er, at det jeg syr, skal kunne bruges med minimum 2 stykker tøj jeg i forvejen har.
Og så vil jeg være opmærksom på min stil og min krop – og på at de ting jeg syr passer til min stil og min krop. I stedet for at sy noget, som jeg først vil gå med når jeg har tabt 5 kg eller har en hel anden livsstil end den jeg har nu.
Vil du være med?
Så følg med her på bloggen – og på Sysidens blog igennem hele året. Følg min rejse mod en bedre garderobe og få virkelig nyttig viden og hjælp til at finde din stil, og finde ud af hvordan du kan komme til at have en velfungerende garderobe som du føler dig super godt tilpas i.
Første kategori bliver jersey-toppe (uge 3 – 6)
[/av_textblock]
[av_hr class=’big’ height=’50’ shadow=’no-shadow’ position=’center’ custom_border=’av-border-thin’ custom_width=’50px’ custom_border_color=” custom_margin_top=’30px’ custom_margin_bottom=’30px’ icon_select=’yes’ custom_icon_color=” icon=’ue808′ font=’entypo-fontello’]
[av_textblock size=” font_color=” color=”]
Posts i serien indtil nu:
[/av_textblock]
[av_magazine link=’category,118′ items=’40’ offset=’0′ thumbnails=’aviaTBthumbnails’ heading=” heading_link=’manually,http://’ heading_color=’theme-color’ heading_custom_color=’#ffffff’ first_big_pos=’top’]
Jamen Maria, du rammer så fuldstændig plet med dette indlæg. Mit nytårsfortsæt i år var netop garderobeplanlægning – af præcist de årsager du beskriver. Nu er jeg altså også lidt nørdet hvad angår computerbrug, så jeg har oprettet rammerne for min plan i OneNote 2016, lagt alle magasinerne fra SySiden ind også. Så nu er jeg i gang med at opliste og sortere i min omfangsrige garderobe mhp på at finde ud af
– hvad har jeg
– hvad mangler jeg ubetinget –
– hvad ønsker jeg mig
– hvad kan kasseres
Jeg glæder mig til at være med
Med venlig hilsen Kirsten
Hej Maria
Det er da en fantastisk ide. Jeg har tit tænkt det samme, men ikke fået noget gjort ved det.
Jeg glæder mig til nogle gode fif, så man kan lidt bedre styr på garderoben og få det hele til at
hænge bedre sammen.
Håber det kan lykkes at få noget af det gamle i brug sammen med det nye som bliver syet.
Elin