I dag skal vi kigge på at tilrette ærmer. Anja skrev nemlig til mig på Facebook:
Jeg kunne godt bruge den rigtige måde at lægge mere til i ærmer. Jeg skal i gang med en kjole til min datter, og mønstret har meget snævre ærmer. Hvordan fixer man det korrekt?
Uh, jeg kender det med for små ærmer! En af grundene til at jeg syr til mig selv er præcis det med ærmer. Jeg har nemlig mormor-arme. Eller i hvert fald arme, der er – skal vi sige “noget fyldige” sådan øverst oppe. Og det resulterer i at ærmet strammer og at der kommer irriterende folder fordi stoffet hænger fast på mine muskler eller hvad det er der skaber fylden… (Ja. Lad os bare kalde dem det ;-)). Og det fremhæver faktisk at de er lidt kraftige…
Sådan tilretter du ærmet på dit mønster:
[av_one_half first]Først skal du finde ud af hvor meget vidde du vil lægge til. Du kan finde ud af det på flere måder:
- Du kan lave en prøveopsyning og klippe op langs midten af ærmet og finde ud af hvor meget stoffet spreder sig.
- Du kan måle armen og måle på mønstret i overarmslinjen (det er den vandrette linje lige under kuplen, som du kan se på næste tegning) og sammenligne målene for at finde ud af hvor meget . Hvis du skal sy i jersey, skal målene bare være det samme eller måske skal ærmet være op til 1 cm større. Hvis du syr i vævet stof, skal du bruge mellem 2 og 5 cm ekstra vidde i ærmet, afhængig af hvad du syr (en jakke skal fx bruge mere mervidde end en kjole). Prøv at holde et målebånd rundt om armen med det mål du tænker, og se om det passer.
- Du kan gætte. (Det anbefaler jeg ikke:-))
Når du ved hvor meget du vil lægge til er du klar til at gå igang med tilretningen af ærmet. Du skal bruge dit ærmemønster. Læg det oven på noget mønsterpapir. [/av_one_half]
[av_one_half first]
Trin 1 af ærmetilretning:
Først skal ærmemønstret gøres klar til tilretningen.
Tegn en lodret linje parallel med trådretningen fra det øverste punkt på ærmekuplen og til bunden af ærmet.
Tegn også en vandret linje (overarmslinjen) som er vinkelret på trådretningen lige ved ærmekuplens slutning.
[/av_one_half]
[av_one_half first]
Trin 2 af ærmetilretning:
Nu skal du klippe linjerne op. MEN. Du må ikke klippe igennem sømlinjerne. Så du skal klippe inde fra midten af papiret og ud langs linjerne UDEN at klippe igennem de sorte prikker på tegningen. Der skal være ca 2 mm papir, der ikke er klippet.
[/av_one_half]
[av_one_half first]
Trin 3 af ærmetilretning:
Nu kan du sprede de lodrette stykker den mængde du vil lægge til ærmets vidde. Hvis du fx vil lægge 2 cm til, rykker du hvert stykke 1 cm ud.
Når du spreder de lodrette stykker, vil de øverste kuppelstykker følge med og overlappe de nederste stykker. Det vil gøre ærmekuplen lavere. Og det er helt ok.
Sæt tape for at holde ærmets nye form på plads og tegn dit nye ærme af – eller klip det ud (så det er i to lag papir).
[/av_one_half]
[av_one_half first]
Og så har du tilrettet ærmet!
Her kan du se forskellen på det oprindelige ærmemønster og det nye, tilrettede ærmemønster.
[/av_one_half]
[av_one_half first]
NB! Ved kort ærme:
Hvis du tilretter et kort ærme, skal du klippe den lodrette streg helt igennem ved bunden af ærmet – ellers kan du ikke sprede ærmedelene nok.
[/av_one_half]
SEJT – det er squdda nemt! :D
Ja, det er slet ikke så svært ;-)
Hejsa, skal der ikke rettes noget ved ærmegabet, hvor ærmet skal sættes til? Ærmet er jo blevet lidt bredere, men det udligner sig måske, fordi kuppelhøjden ændres? Venlig hilsen Dorthe
Nej, der skal ikke rettes i ærmegabet. Som du selv skriver, er den færdige længde af sømmen nemlig præcis den samme – fordi ærmekuplen også bliver lavere.. Så det hele passer sammen :-) Venlig hilsen Maria
Hej Maria
Jeg vil gerne udvide mit frakkeærme som sidder alt for stramt op i armhulen. Tænkte at sprætte op fra et stykke nede i ærmet til et stk ned i sidesømmen, men skal jeg sy 2 kiler ind eller 1 stor “ruder” som vist nok de gamle bondeskjorter havde?
Hilsen Tove
Jeg ville sy en stor rude ind.
Fedt, det var præcis det jeg ledte efter :) Har købt en skøn sort kjole, men den mangler altså bare ærmer, ellers vil jeg ikke bruge den. Så det syer jeg bare selv på, men skulle lige vide hvordan jeg fik lidt ekstra vidde i.
Tak :-)
Så fin en beskrivelse/forklaring. Jeg er nødt til, at spørge om man ikke skal lægge til i ærmelængden, for at ærmet ikke bliver for kort?
Hej Maria. Kan jeg bruge denne teknik også til et raglan-ærme som har et indsnit ind mod halsen?
jeg har en kjole med kort ærme. ærmet er for smalt oppe ved skuldren altså i kupplen. Kan jeg lave kupplen lavere og på den måde få mere plads. lige nu kan jeg kun stå med armene ned langs kroppen. Jeg har jo kun det stof og kan ikke lave et nyt ærme med mindre jeg finder et matchende stykke- men dette er plan B
Dette var nyttig å lære. Takk for god forklaring.
Hvor i landet bor du
Jeg bor i USA ;-) Du kan se mere om mig her: https://www.mariadenmark.dk/om-mariadenmark-sewing-life/
tusind tak. Hvor mange cm kan man udvide med denne metode? Jeg ser ofte mønstre med overarmsmål på 30 cm, men min er 39! (i min størrelse for brystmål) Jeps, meget stærke arme ;-). Jeg kan vel ikke trække 4½ cm til hver side? Tusind tak.