Er du sikker på at du har valgt den rigtige symønster størrelse?
Dengang jeg arbejdede deltids i en stofforretning, oplevede jeg det her hver eneste gang jeg var på arbejde:
En kunde kom hen til mig med noget stof hun gerne vil have et stykke af og det mønster hun ville bruge, og sagde at hun gerne ville have stof til at lave en str. 38 (eller 42, eller whatever…)
Ofte kunne jeg være i tvivl om om hun havde valgt den rigtige størrelse, og når jeg så spurgte om hun havde taget sine mål, var det mest almindelige svar “Nej, men jeg bruger altid størrelse 38”.
Jeg har spurgt rundt omkring hos mine symønster-designer-kolleger og vi gætter på at 80% af alle kunder vælger forkert størrelse første gang de skal sy et mønster – og at lige netop dette er grund til rigtig rigtig mange frustrationer!
Ting nr. 1 du skal vide om symønster størrelse:
Der findes ingen standardstørrelser.
Jer gentager: Der er simpelthen ikke noget der hedder standardstørrelser! (der er godtnok et forslag til europæiske størrelser, men der er ingen der bruger dem!)
Det betyder at mønsterdesignerere (eller nok rettere sagt en længere oppe i firmaet) vælger det størrelsesskema hun konstruerer mønstret ud fra. Og hun kan kalde de størrelser lige præcis hvad hun vil.
Så hvis hun vil have at et brystmål på 90 cm skal være en størrelse Small, kan hun bare gøre det. Og nogengange er det sådan det er. Men andre gange er et brystmål på 90 cm en størrelse medium.
Og det er derfor du ikke bare kan vælge den størrelse du plejer at bruge når du skal sy et nyt mønster. Du er nød til at tage dine mål, og sammenligne med størrelsesskemaet på mønstret!
Ting nr. 2 du skal vide om symønster størrelse:
Alle mønstre er tegnet til en B-skål barm!
(Ok. Der er enkelte (f.eks. en del af de mønstre der er lavet specifikt til plus-størrelser) der er lavet til større skåle)
Langt, langt de fleste symønstre (og i øvrigt det meste tøj i forretningerne) designet til en barm, hvor den fulde overvidde er max 4 cm større end den høje overvidde – hvilket nogenlunde svarer til, at der kan være en B-skål.
Det betyder, at hvis du har en barm der er større end det, og du vil sy en top eller en kjole, så skal du vælge størrelse efter din høje overvidde og så lave plads i mønstret til din større barm.
For hvis du vælger efter din fulde overvidde (som vi jo alle har lært er det rigtige), vil din top (eller kjole) være for stor over skuldrene!
Ting nr. 3 du skal vide om symønster størrelse:
Et symønster – og dets størrelsesskema – er bare et forslag!
Det er fuldstændig okay – og faktisk anbefalelsesværdigt – selv at sammensætte sin størrelse ved f.eks. at flette linjerne fra de forskellige størrelser sammen:
Hvis dit hoftemål eller brystmål (afhængig af hvilket mønster du arbejder med) passer til én størrelse, og dit taljemål passer til en anden størrelse – så flet linjerne, så du tilpasser mønstret til at passe dine mål! Eller lav om på eventuelle indsnit, så de passer til din krop.Eller ændr halsudskæringen, så den klæder dig!
Og så videre! Det er dig der bestemmer!
Og så lige et sidste fif…
Super indlæg…
Fedt også at se det med fotos så man kan se hvordan man måler.
Det kunne være rigtig godt at se et “flettet” mønster og derefter det færdige resultat på kroppen, så man kan se at det der kan se lidt sjovt ud på papir, virker når det kommer op i fuld figur. ;o))
Ja, men det må komme en anden gang:-)
Dit blog indlæg rammer så meget hovedet på sømmet
Super! Det er jeg glad for at du synes!
Hvordan laver man plads til barmen?
Det er kompliceret at forklare hurtigt her, men jeg skal nok lave et indlæg på dansk om det snart.
I mellemtiden er der her et indlæg på min engelske blog: T-shirt Full Bust Adjustment
Har ofte spurt om str. i butikkerne, men faktisk aldrig fået et svar der var brugbart.
Synes det er ENORMT svært at finde ud af hvor meget frigang der skal være mellem krop og stof, for der må ikke være for lidt eller for meget. Har en bh str. 75H og str. 38-40 i buks, så kjoler er ret umulige at finde ud af …
Ja, det afhænger jo også rigtig meget af hvilken pasform det er meningen at tøjet skal have. Tætsiddende t-shirts skal f.eks. gerne have negativ mervidde (altså negativ frigang:-)) for at sidde som tænkt.
Og udover det, er det jo også en smagssag.
Det er ret svært – også for mig, som bare har en D-skål – at finde kjoler i butikkerne der passer over det hele og ikke bliver telte. Men det gode er jo så, at du selv kan tilrette et kjolemønster og så sy lige de kjoler du gerne vil! :-)
Super godt og brugbart indlæg. Det har givet mig løsning på mange af mine syproblemer. Tak
Jeg kunne godt tænke mig at lave den men er stk. 54. Er det muligt at lave den op til den str.?